Rosmersholm
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
(til Kr)
(rækker ham hånden)
(be<...>)
(gengælder blikket)
[HIS: Teksten står på høyre del av siden.]
˹
[HIS: Tilføyelsen er plassert nederst på siden.]
(med et svagt smil.)
Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
1
{
<...>
}Rosmer
Ulrik Hetman!
Kroll
.Det navn har jeg h visst hørt før –
Rebekka
Var det ikke det navn som – han ˹brugte at˺ skr{e}iv˹e˺ under – han.
R.
(til Kr)
Det er U. Bs forfatternavn. du –
Kr.
Den forlorne U. B.
Rosmer
(rækker ham hånden)
Min gamle lærer.
U. B.
Trods visse erindringer vilde jeg dog
Rosmer
.Mig er De hjertelig velkommen; vær viss på det.
U. B.
Jeg havde ikke noget kort – o. s. v.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v
[HIS: Teksten på bl.[1]v og bl.[2] er opp-ned i forhold til teksten på bl.[1]r. Teksten kommer derfor i feil rekkefølge. Innholdsmessig er riktig rekkefølge bl.[2]v, bl.[2]r, bl.[1]v; denne rekkefølgen er fulgt i denne filen.]
Jo du, nu vil jeg iføre mig et nyt menneske. Træde
ud af den fornemme tilbageholdenhed, som jeg hidtil
har iagttaget –
ud af den fornemme tilbageholdenhed, som jeg hidtil
har iagttaget –
R.
Hvorledes –?
U. B.
Jeg vil gribe virksomt ind i livet. Træde frem.
Træde op. Det er en bevæget tid vi lever i.
Nu vil jeg lægge min skærv på fædrelandets
alter.
Træde op. Det er en bevæget tid vi lever i.
Nu vil jeg lægge min skærv på fædrelandets
alter.
Kr.
Vil De også –
U. B.
Har almenheden her noget nøjere kendskab til
mine spredte skrifter?
mine spredte skrifter?
Kr.
Nej, jeg må oprigtig tilstå at –
R.
Jeg har læst adskilligt. For min far ejed dem.
U. B.
Skønne husfrue, – da har De spildt Deres tid. For
det er noget pøjt, skal jeg sige Dem.
det er noget pøjt, skal jeg sige Dem.
R.
Så
U. B.
Hvad De har læst, ja. Mine betydelige værker ken-
der hverken mand eller kvinde. Ingen uden jeg selv.
der hverken mand eller kvinde. Ingen uden jeg selv.
R.
Hvorledes går det til?
U. B.
Fordi de ikke er skrevne.
R.
Men kære herr Brendel.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]r
U. B.
Du ved, min Joh, at jeg er e{n}t stykke af en sybarit. En
Feinschmecker. Har været så alle mine dage. Jeg
holder af at nyde i ensomhed; thi da nyder jeg dobbelt
Tifold dobbelt. Ser du, når gyldne drømme daled ned
over mig, når nye, st<...>, vidtrækkende tanker greb
mig { <...> }med s mig, – omvifted mig med bærende vinger,
da formed jeg det ud i digt, i syner. Å, hvorledes jeg
har nydt og svælget i mine dage, du. Udformingens
gådefulde salighed, – æren, berømmelsen, laurbærkro-
nen, alt dette har jeg indkasseret med fulde glæde-
skælvende hænder. Mættet mig i mine lønlige
forestillinger med en fryd – å så svimlende stor –!
Feinschmecker. Har været så alle mine dage. Jeg
holder af at nyde i ensomhed; thi da nyder jeg dobbelt
Tifold dobbelt. Ser du, når gyldne drømme daled ned
over mig, når nye, st<...>, vidtrækkende tanker greb
mig { <...> }med s mig, – omvifted mig med bærende vinger,
da formed jeg det ud i digt, i syner. Å, hvorledes jeg
har nydt og svælget i mine dage, du. Udformingens
gådefulde salighed, – æren, berømmelsen, laurbærkro-
nen, alt dette har jeg indkasseret med fulde glæde-
skælvende hænder. Mættet mig i mine lønlige
forestillinger med en fryd – å så svimlende stor –!
R.
Men aldrig skrevet det ned.
U. B.
Ikke et ord. Dette platte skriverhåndværk har altid
vakt en kvalmende ulyst i mig. Og hvorfor skulde jeg også
profanere mine egne idealer –, når jeg kunde nyde dem i
renhed og for mig selv? Men nu skal de offres. Det
er dem, jeg vil r<...> nedlægge på fædrelandets alter. En
række af foredrag hele landet ud over –
vakt en kvalmende ulyst i mig. Og hvorfor skulde jeg også
profanere mine egne idealer –, når jeg kunde nyde dem i
renhed og for mig selv? Men nu skal de offres. Det
er dem, jeg vil r<...> nedlægge på fædrelandets alter. En
række af foredrag hele landet ud over –
Reb
(be<...>)
Det er stort af Dem, herr B. De ofrer det dyreste,
De ejer.
De ejer.
Rosmer
Det eneste.
Reb.
D
(ser bekymringsfuldt på
˹R˺
ham
Der er mangen en, som ikke tør det. Ikke gør det.
R.
(gengælder blikket)
Hvem ved.
Faksimile
legg: 1, blad: [1]v
U. B.
Forsamlingen er bevæget. Det gør mit hjerte godt. Og
dermed så skrider jeg altså til handling. Dog én ting –
(til rektoren) Kan De sige mig o. s v –
dermed så skrider jeg altså til handling. Dog én ting –
(til rektoren) Kan De sige mig o. s v –
Jo det vilde være en værdig gærning for den
mand, med hvem slægten dør ud. Lad sligt
ligge, du.
mand, med hvem slægten dør ud. Lad sligt
ligge, du.
Faksimile
legg: 2, blad: [1]r
2
(Døren åbnes. Ulrik Brendel kommer ind.
Han er iført manskjetskjorte, sort frakke, og
og fine støvler ˹og er˺ samt for øvrigt bedre klædt end
forrige gang. Ser forvildet ud.)
Han er iført manskjetskjorte, sort frakke, og
og fine støvler ˹og er˺ samt for øvrigt bedre klædt end
forrige gang. Ser forvildet ud.)
Rrendel
.Jeg hilser dig, Johannes, min gut. farvel.
Rm.
Å er det Dem. Hvor vil De hen.
Br.
Nedad bakke.
Rm.
Hvorledes –?
Br.
Nu går jeg hjem, min gut. Hjem til det sto-
re ingenting.
re ingenting.
Rm.
Hvad er der hændt med Dem.
Br.
Så du mærker forvandlingen. {Du}Ja du må vel
det. Da jeg sidst betrådte denne stue, da stod
jeg for dig som velstands mand og slog mig
på brystlommen.
det. Da jeg sidst betrådte denne stue, da stod
jeg for dig som velstands mand og slog mig
på brystlommen.
Rm
Så; jeg forstår ikke.
Br.
Men slig som du i denne nat ser mig, er jeg en
˹afsat˺ forjaget konge på askedyngen af mit brændte
slot.
˹afsat˺ forjaget konge på askedyngen af mit brændte
slot.
Faksimile
legg: 2, blad: [1]v
{Br.}Rosmer
Hvis der er noget som jeg kan –
Br.
Kan du yde mig et lån, min Johannes.
Rm.
Ja så gerne.
Br.
Kan du afsé et ideal eller to –?
Rm.
Hvad, herr Br.
Br.
˹Så gør du en god gerning.˺
For nu er jeg læns, min kære gut. Blank og
bar.
For nu er jeg læns, min kære gut. Blank og
bar.
Reb.
Har De holdt Deres foredrag?
Br.
Nej, min forlokkende Dame. Jeg var bankerot
da det kom til handling.
da det kom til handling.
Rb.
Men Deres uskrevne værker.
Br.
I 25 år har jeg siddet som gnieren på sidder
på sit låsede pængeskrin. Da jeg vilde
åbne og hente skatten frem, så var der ingen.
Tiden havde smuldret den til støv. ˹ [HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.]
Der var nichts og ingenting
i hele stadsen.˺
på sit låsede pængeskrin. Da jeg vilde
åbne og hente skatten frem, så var der ingen.
Tiden havde smuldret den til støv. ˹ [HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.]
Der var nichts og ingenting
i hele stadsen.˺
Rm.
Men ved De det så visst.
Faksimile
legg: 2, blad: [2]r
Br.
Desværre, ja. Præsidenten har overtydet
mig om det.
mig om det.
Rm.
Præsidenten?
Br.
Nå ja, exellencen da. Som du vil.
Rm.
Men hvem mener De.
Br.
Mortensgård naturligvis.
Rm.
Hvad!
Br.
Hys, hys, hys –. Mortensgård er fremtidens
høvding og herre. Mo Aldrig har jeg været stedet
for en større end han. Mortensgård har al-
magtens evne {i}. Han kan gøre alt hvad han
vil.
høvding og herre. Mo Aldrig har jeg været stedet
for en større end han. Mortensgård har al-
magtens evne {i}. Han kan gøre alt hvad han
vil.
Rm
Tro dog ikke det.
Br.
Jo min gut. For Mortensgård vil aldrig
mere end han kan. Mortensgård kan leve
uden idealer. Og det er det, det kommer an på.
Det※ er summen af al verdens visdom.
mere end han kan. Mortensgård kan leve
uden idealer. Og det er det, det kommer an på.
Det※ er summen af al verdens visdom.
Rm.
Nu skønner jeg at De går herfra fattigere end
De kom.
De kom.
※ Og det er handlingens og sejrens hemmelighed, ser du.
˺
Faksimile
legg: 2, blad: [2]v
{R}Br.
Tag et Beispiel af din gamle lærer. Byg
ikke din {t}borg på idealerne. Den grundmur
er skrøbelig. En nat ramler den sammen u nder
dig. Og byg ikke på dette yndefulde ideal som
her forsøder dit liv.
ikke din {t}borg på idealerne. Den grundmur
er skrøbelig. En nat ramler den sammen u nder
dig. Og byg ikke på dette yndefulde ideal som
her forsøder dit liv.
Rb
Er det mig, De mener?
Br.
Ja, min lokkende havfrue.
Rb.
Hvorfor skulde ikke jeg være at bygge på.
Br.
Jeg har ladet mig sige at min fordums lærling
har en livssag at føre til sejr.
har en livssag at føre til sejr.
Rb.
Og så –
Br.
Hvis sejren tre
Sejren er ham sikkret. Men på en
betingelse.
betingelse.
Rb.
Hvilken?
Br.
At den kvinde, som elsker ham, gladelig lar sin
fi går hen og ˹hakker˺ s<...>tter sin fine rosenhvide lillefinger
af, – her, just her ved det midterste led. Item at
hun ligeledes gladelig snitter {d}af sig det så ufor-
lignelig formede venstre øre. Farvel, min sejren-
de Johannes.
fi går hen og ˹hakker˺ s<...>tter sin fine rosenhvide lillefinger
af, – her, just her ved det midterste led. Item at
hun ligeledes gladelig snitter {d}af sig det så ufor-
lignelig formede venstre øre. Farvel, min sejren-
de Johannes.
Faksimile
legg: 3, blad: [1]r
3
{B}Reb.
A kære, kom aldrig mere ind på dette her. Det er umulig
ting. – Ja, – for du skal vide; Rosmer, at jeg har en – for-
tid bag mig.
ting. – Ja, – for du skal vide; Rosmer, at jeg har en – for-
tid bag mig.
Rm.
Noget
mere
, en det, du har fortalt.
Rb.
Ja, noget andet og noget mere.
Rm
(med et svagt smil.)
Er det ikke underligt, du, Rebekka? Tænk, at en anelse
om sligt noget har strejfet mig en gang imellem
om sligt noget har strejfet mig en gang imellem
Rb.
Har det! Og endda så –? Alligevel –?
Rm.
Jeg trode aldrig på det.
Rb.
Hvis du kræver det, så vil jeg ˹nu straks˺ sige dig dette også
Rm.
Nej, nej – ikke et ord. Det kommer mig ikke ved.
Hvad det så ˹end˺ er, så har jeg glemsel for det.
Hvad det så ˹end˺ er, så har jeg glemsel for det.
Rb
Men jeg ikke.
